Sadler

Trænger du til en ny sadel?

Hvis du ønsker at købe sadel hos os, starter du med at ringe og bestille en tid til sadelfremvisning.


Under samtalen forsøger vi at klarlægge dine og hestens behov. Udfra dine oplysninger pakkes bilen med et udvalg af sadler, som vi tror kunne løse opgaven med at forbinde hest og rytter i en god og fremadrettet sadelløsning.


Ved fremvisningen stiller vi stadig mange spørgsmål og foretager en let visuel og fysisk undersøgelse af hestens ryg, skulder, sadel- og gjordleje. Dernæst afprøver vi et antal sadler og rangerer disse ind i en indbyrdes orden. I langt de fleste tilfælde vil vi kunne tilbyde dig en eller flere løsninger, og så starter den egentlige afprøvning. Vores opgave er naturligvis at finde en god og gangbar løsning for både hest og rytter. Men der er ingen tvivl om, at vi prioriterer vores opgave således: Først hest, så rytter.


Efter afprøvningen har du mulighed for at træffe et valg. Ønsker du at købe sadlen, er den normalt klar til afhentning på vores værksted efter ca. 2-3 arbejdsdage. Der betaler du også for sadlen. Hvis du ikke ønsker en sadel ved besøget, koster det et kundebesøg og fremvisningspris.

Tilridning af sadlen

Sadlen rides nu til , hvilket normalt tager 1-2 måneder. Efter højest 2 måneder kan du ringe og bestille et kontrolbesøg, hvor vi kontrollerer sadlens tilridning. Skal sadlen rettes til i stopningen, er dette gratis. Dog betales for kundebesøget.


Sker henvendelsen senere end 2 måneder betales der for stopning efter gældende satser.


Efter kontrol og evt. tilretning er ydelsen betalt og leveret. Og næste gang sadlen skal omstoppes, koster det så penge igen. Dette sker alt efter hestens alder og udvikling. Vi fører journal over arbejdet, og alle notater gemmes, så vi hurtigt kan opdatere os på sagen, hvis du henvender dig igen.


Du kan sagtens komme ned i vores showroom og prøvesidde sadlerne. Men du kan ikke regne med, at alle sadler vil kunne passe din hest.